Vinsmagning og tapas

Vingårdsbesøg med rundvisning, vinsmagning og tapas

Oplev dansk vinproduktion helt tæt på – på Danmarks største økologiske vingård. Nu kan du deltage i vores månedlige vingårdsbesøg med rundvisning, vinsmagning og lækker tapasbuffet – en unik smagsrejse i hjertet af Karrebæksminde.

I år har vi som noget helt nyt gjort det muligt at besøge vingården for grupper under 10 personer, hvor du også får lækker tapasbuffet med til dit besøg. På udvalgte datoer kan du både booke besøg med og uden tapas – se datoer her

OBS. Er I mere end 10 personer i jeres gruppe, og ønsker at besøge vingården så ring da på +45 4055 7704

Besøget begynder med en guidet tur i vores økologiske vinmark, hvor du hører om druesorter, dyrkning, og vingårdens historie. Ved godt vejr nyder vi et glas vin midt i vinmarken under Nordens måske eneste ægte pergola-vinlund.

Herefter går turen videre til vinkælderen og vineriet, hvor du får indblik i, hvordan vi skaber vin i absolut topklasse. Vi afslutter med en vinsmagning af fire af vores prisvindende vine, ledsaget af en mættende tapasbuffet, som er nøje udvalgt til at løfte vinoplevelsen og fremhæve vinens smagsnuancer.

Med andre ord behøver du ikke at rejse sydpå for at opleve en ægte vingård. I Karrebæksminde kan du udforske og nyde den fascinerende verden af vinproduktion.

Samlet varer oplevelsen ca. 2-3 timer, og billetter kan købes i vores webshop. Husk at medbringe kvittering som adgangsbillet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig vingårdsoplevelse hver måned!

0
Din kurv
Your cart is empty.