Druerne på Vesterhavegaarden


Rondo, blå drue

Den klart mest anvendte drue på de danske vinmarker og var også en af de druesorter vi startede med. Vi plantede de første ca 100 i 2010/11 og efterplantet til i alt ca 1200. Rondo har tidligt udspring og når at modne stort set hvert år i Danmark. Netop dette faktum at druen er så pålidelig for danske vinavlere, gør at den er dominerende blandt de røde druer. Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af prof. Kraus i 1964.Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af prof. Helmut Becker og et af frøene blev til Rondo. Rondo er en interspecifik sort – en krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis.

En fyldig harmonisk og koncentreret smag. Kraftig rubinrød farve med lilla skær. Dejlig frugtsmag uden bismag.Kan med fordel blandes med andre sorter.


Calandro, blå drue

Vi er den eneste vingård i Danmark der dyrker denne sort os bekendt. Vi har i alt plantet 100 vinstokke i 2010. . Sorten er udviklet i Tyskland. Er en hybrid fra 1984 krydsning mellem Domina og Regent, udviklet af Rudolf Eibach og Reinhard Töpfer fra Geilweilerhof institut. Sorten er meget resistent for meldug. Lidt mindre høst end Regent med højere Oeschle. Modnes samtidig med Regent. Farven er meget mørkeblå, næsten sort. Smagen er meget kraftig og fyldig med tanniner, med en røget, bær-frugtagtig aroma og store potentialer og velegnet til lang lagring.


Leon Millot, blå drue

En populær drue i Danmark pga. dens robusthed over for sygdomme. Leon Millot er en af de gamle interspecifikke sorter. Den blev skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Den er nem at dyrke, god for begyndere.

Vi har nu plantet i alt ca 500 stokke Leon Millot. Druerne er små og sidder tæt i små klaser, sorten egner ikke til spisedrue. Druerne modner lidt senere end Rondo og kan normalt høstes fra midten af oktober. Væksten er meget kraftig og skal beskæres godt. Frugtkødet er rødt. Smagen er god med tendens til solbær Der laves rigtig god vin på Leon Millot, den er knap så kraftig/frugtig som Rondo, men de 2 sorter supplerer hinanden udmærket i en blend. Sygdomsbekæmpelse er ikke nødvendig og de overlever selv den håreste vinter.


Regent, blå drue

Regent er en ret ny druesort, fremavlet på institut for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse (f.eks. i Tyskland "Tafelwein"), fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linie med andre vinifera-sorter. Denne godkendelse er sket ud fra det argument, at hovedparten af Regents arvemasse stammer fra Vitis vinifera.

Regent er godkendt til kommerciel vinavl i Danmark. Vi har tilplantet ca 150 af den sort.

Regent betegnes i dag officielt som en interspecifik sort – altså en sort fremavlet af to (eller i andre tilfælde måske flere) forskellige vinarter.

Regent er en spændende drue, som smager utroligt godt, giver god smag og flot farve. Det hører med, at Regent er mere følsom overfor vejret end de øvrige sorter, til gengæld er den ret hårdfør overfor plantesygdomme.

Regent forventes at modne godt - langt de fleste år. Der er grund til at tro, at Regent er en af de druer, som har det største potentiale i Danmark.


Cabernet Cortis, blå drue

Det er en krydsning mellem den franske drue Cabernet Savignon og den meget tidligt modnende Solaris. Ser ud til at kunne blive en vigtig drue på de danske marker i løbet af nogen år. Vi har plantet ca 100 stokke i 2010-2011. Planten har god resistens over for begge typer meldug og skulle kunne modne i Danmark med et pænt sukkerindhold og godt udbytte.

Vinen skulle kunne blive særdeles god, frugtagtig og med en kraftig farve. Taninindholdet skulle være højere end i de gængse danske druearter.


Bolero, blå drue

Bolero ser ud til at have potentiale til at blive lige så vigtig for dansk vinavl som Rondo. Vi har plantet i alt ca 700 af den sort. Bolero stammer ligesom Rondo fra Forskningscenter Geisenheim ved Frankfurt i Tyskland. Der forestår dog en årrække med yderligere dyrkningsforsøg og eksperimenter med vinifikation. Umiddelbart er Bolero lidt bedre dyrkningsmæssigt end Rondo. Den er lidt mindre frodig, hvilket er en fordel for arbejdsbyrden i marken.

Den ser ud til at være mere resistent mod meldug og skimmel end Rondo, og kan derfor dyrkes med ganske let sprøjtning med økologiske midler som f.eks. sprøvjtesvovl. Løvet forbliver sundt og assimilationsdygtigt længere ind i efteråret end Rondos, og derfor har den potentiale til en meget lang modningsperiode, og formår yderligere at samle reservestoffer efter høsten.

Druerne og klaserne er store og smager godt at spise. Bolero er fuldt ud lige så velegnet til spisedrue som til vin. Udover vin kan druen med stor fordel benyttes i køkkenet til alt lige fra Coq au vin til desserter, kager, saft, gelé og marmelade.

De første vine der er lavet af Bolero fremstår som en smuk, normalt farvet rødvin, med en behagelig let parfumeret frugtduft. Sukkertal og syretal er sammenlignelige med Rondo, dvs. at over 80 öechsle og under 10 promille syre er opnåeligt i de fleste år, for de fleste vinavlere. Dens fulde potentiale som vindrue vil forhåbentlig blive afdækket via de kommende års forsøgsdyrkning.


Castel, blå drue

Gammel fransk 1. generations krydsning af Cinsault x Vitis rupestris. Kraftig hængende vækst og små blade. Væksten minder en del om forældresorten Vitis rupestris. Stor resistens overfor ægte meldug – Oidium. Tolerancen overfor vinskimmel er ikke kendt, da jeg endnu ikke har været særlig ramt af denne plage. Næsten ideel med den hængende vækst, der gør planten nem at arbejde med, da den naturligt former sig som ønsket. Store løse klaser med små til middelstore druer.

Vi har nu tilplantet ca 600 af den sort.

Udbytte: Medium, 1 - 1,5 kg pr. plante, sen, modner sidst i oktober med 80 - 90° Oe og 12 - 15 g syre pr. liter.

Vin: gode erfaringer med at tilsætte 2 – 4 % Castel i cuveer med Rondo. Castel har rød druesaft og giver en meget ekstraktrig, næsten blæksort vin med et højt syreniveau.


Nero, blå drue

Nyere interspecifik ungarsk sort.Tidligt udspring, dekorative blade og middelkraftig vækst. Virker meget resistent i forhold til ægte meldug – oidium -. Modstandsdygtighed overfor vinskimmel/uægte meldug – Peronospera. Store drueklaser med ovale/cylinderiske store druer, blomstringssikker. Vi har plante 50 vinstokke af den sort.

Udbytte: Middel, 2 kg pr. plante, modner relativt sent, sidst i oktober, 80° Oe og 10 g syre pr. liter.


Solaris, grøn Drue

Solaris er den mest udbredte grønne drue i Danmark. Den får et højt sukkerindhold og modner tidligt. Derudover smager vinen fra Solaris rigtig godt, når den er lavet korrekt. Solaris er fremavlet på den tyske forsøgsstation Freiburg i 1975.

Den er opstået som en krydsning mellem Mertzling og (Saperavi Severnyi krydset med Muskat Ottonel). Solaris er beskyttet af ophavsrettigheder, så planten skal fremskaffes gennem de officielle salgskanaler. Solaris er en lille grøn drue, der ved modenhed bliver gul. Den modner tidligt med et sukkerindhold på 100o0e i gennemsnit, og op til 110 o0e. Solaris ser ud til at være ganske resistent mod såvel meldug og vinskimmel som gråskimmel.Solaris blomstrer ca. 1. juli samtidig med de fleste andre vinplanter, men modner allerede ca. 1. oktober, hvilket gør, at den vil modne alle år.

Solaris kan således dyrkes i hele landet. Solaris modner så tidligt, og med et så højt sukkerindhold, at man kan frygte, at hvepsene vil blive en plage. Solaris er en kraftigtvoksende sort. Sorten har en god resistens over for de gængse svampesygdomme meldug, vinskimmel og gråskimmel, og vil i vingårde uden stort smittetryk kunne dyrkes usprøjtet.

Forebyggende, månedlige sprøjtning med svovl eller mælk mod meldug vil dog være en god sikring. Solaris har et sukkerindhold, der langt overgår andre øvrige grønne druer. Samtidig har den en syre, der i de fleste tilfælde er passende, evt. lidt i den lave ende. Udbyttet har indtil videre været tilfredsstillende, uden at imponere. Rene Solarisvine kan være helt fantastiske. Solaris kan smage af ananas eller hasselnødder.

Æblerne på Vesterhavegaarden


Vi har i år 2003 tilplantet i alt ca 2000 æbletræer hver med 2 rækker af hver følgende alle røde sorter:


Række 1 og 2 : DISCOVERY, tidligt æble modner i August / September

Række 3 og 4: INGRID MARIE, senere æble modner i September / Oktober

Række 5 og 6: ELSTAR

Række 7 og 8: Cox Holsten

Række 9 og 10: Rød Aroma


Dette er en fantastisk god blanding af søde og syrlige æbler der giver en meget lækker og smagsfuld æblemost.


Efterhånden som de bliver høstklar er gæster velkommen til at komme til PLUK SELV ÆBLER, dette skriver vi på vores Facebook side -

Her: https://www.facebook.com/Veste...


Ellers høster vi æblerne og presser dem til æblemost. Ca 50% koldpresses og pasteuriseres og tappes i 3 ltrs Bag in Box, der kun sælges fra vores egen gårdbutik. Resten koldpresses og fryses ned og bruges til vores fantastiske æbleisvin, se under shoppen.

På normale år høster vi ca 5-10 tons æbler, hvis ikke frosten har drillet os.