Dansk Vindag og Vinfestival på vingården

Den 1. lørdag i September, dvs i 2023 den 2.9.kl 12-17.00 afholdes den årlige Dansk Vindag, med åbent hus på Vesterhave Vingård her i Karrebæksminde. Der kommer flere dygtige vinbønder med deres smagsprøver fra hele vores region i Sydsjælland. Kvaliteten af vine fra vores område er helt i top i Danmark. Det er ganske gratis at besøge vingården på den dag. Det er også gratis at få en rundvisning på vingården og vinmarkerne og se og høre om vindyrkning i Danmark. Den guidede rundvisning vil foregå i mindre grupper sammen med en lokal vinbonde. I teltet vil det være muligt at købe gårdens vine, Tapas, grillet hjemmelavede pølser lækre sandwich mv.. Kransekager fra Bager Bøje. Desuden er der boder med smagsprøver på vine fra vores lokal område. Der holdes foredrag om Dansk vin. Der findes også bod med info center om dyrkning af vin i Danmark og evt. indmeldelse i Danskvinavler forening. Få en snak med den lokale dygtige sommelier Frederik Bjørk, der også er frisk med gode råd om vindyrkning i Danmark. Det bliver en hyggelig dag, og der plejer at komme mange gæster helt op til ca 500 og vi forventer også i år stort ryk ind. Hvis du vil være sikker på at få bord via shoppen, det er gratis at bestille bord når der samtidigbestilles smagspakker. Bestil gennem shoppen her: Gavekort kan også bruges til vinsmagning fra Vesterhave Vingaard på denne dag.